Guide: Sådan skaber du et lækkert førstehåndsindtryk

Er I ligesom mig, der godt kan lide at give folk et godt førstehåndsindtryk, når de kommer ind i mit hjem? Selvfølgelig er det ens hjerte, der tæller og at man er imødekommende og kærlig. Jeg ved ikke med jer, men jeg kan nu alligevel godt lide, at der lige er støvsuget, der lige er tørret støv af de mest iøjnefaldende steder og selvfølgelig entréen er altid svær – jakker over det hele og støvler og sko i et væld. Men tro mig, der er en nem løsning.

For det første: opbevaring. Det er virkelig essensen til, at gøre livet lidt nemmere for dig selv. Ordenlige opbevaringsmuligheder gør en stor forskel. Så sørg for, at der er skabe, skuffer og kasser til rådighed. Det er dog vigtigt, at finde en balance imellem for lidt og for meget. Men gør ligesom i denne entré og lav “skjult” opbevaring eksempelvis i en lille bænk. Sådan én er alligevel uundværlig, så hvorfor ikke lave den ud af kasser, som kan fyldes op med huer, vanter og tørklæder i massevis.

For det andet: farvevalg. Hvilke farver og farvekombinationer, du vælger i din entré, har betydning for helhedsindtrukket og en følelses af, at den her kvinde/mand har helt styr på det og er virkelig struktureret – og hvem vil ikke gerne virke sådan?
Gør eksempelvis som på billedet, vælg en mørk farve på gulvet, der ikke gør alt mudderet og skidtet børnene slæber med ind er så tydeligt. Derudover vælg nuancer, der passer sammen, eksempelvis som her med beige vægge og en mat puderrosa, som giver lidt liv og varme i rummet, men stadig ikke skaber en stor kontrast, som kan virke bombastisk. Du kan eventuelt male enkelte møbler i kontrastfarver, som den industri-grå nuance her på skamlen, det skaber lidt liv i rummet.

Hvis du er faldet lidt for denne entré, som jeg selv er, så hedder de anvendte farver: Lammul 504 på væggen, Puderrosa 673 på skabene og opbevaringsbænken og Industri 514 på skamlen.