Nyt soveværelse

Skab hurtigt følelsen af et helt nyt rum, ved at male væggen eller væggene med en lækker kontrastfuld farve. Du kan også male gulvet i rummet og på den måde opnå en total forandring. I det her soveværelse har vi malet gulve og lofter helt hvide, og så har vi givet væggene en lækker dyb blå-går farve. Det har skabt en hyggelig stemning som jeg finder rigtig tiltalende, nu hvor vi går efteråret i møde. De hvide kontraster i rummet, som lofte, gulve, møbler og gardiner giver rummet en frisk og crispy fornemmelse – rummet virker rent, og så ser det da ret elegant ud med den blå-grå mod den helt hvide ikke sandt? Farven vi har brugt hedder Sundborn 743, og den kan du købe hos Beckers Farvecenter eller i Colorama.