Himmel og hav!

Den blå farve har en beroligende effekt på mig. Det er måske fordi, at jeg drager paralleller til himmel og hav, og de 2 elementer har altid beroliget mig, jeg er nok ikke den eneste der har det på den måde. Derfor kan jeg ikke rigtig finde et bedre sted at male væggene blå end i mit soveværelse. Fordi hvis farven giver mig sådan en ro, ja så tænker jeg, at jeg vil sove ufattelig godt her. – Og når man nu er i gang med at male blå farver, så kan man med fordele supplere med interiør i samme farveskala. Her har vi lagt et mørkeblåt sengetæppe på sengen. Den mørkeblå farve giver dybde og hygge i rummet. Den klare blå farve på stolen tilfører et frisk pust.

Farven på væggen hedder Himmelsblå 742, og kan naturligvis købes i Beckers Farvecenter eller Colorama.