Vaskeægte Boho stemning

Keramiske fliser med sydlandsk udseende og håndmalede mønstre er voldsomt populært. Det gælder både på gulve og vægge. Typisk holder man sig til et type mønster, det er de færreste der tør blande så mange mønstre som ses herunder. Når man blander så mange udtryk, så sker der altså noget ret magisk, man får nemlig den der cool boho-stemning… den er jeg altså ret vild med!

Jeg drømmer lidt om marokkanske fliser i mit hjem, men man skal turde kaste sig ud i det, for flisearbejde er ikke sådan lige at gøre om, og derfor har vi vel en tendens til at vælge den “sikre” løsning, den løsning man ved, man ikke bliver træt af foreløbig.    Drømmer du også om en cool boho flisevæg, men synes du arbejdet er for hårdt, kostbart, uoverskueligt eller bor du til leje og må slet ikke sætte fliser op? Hvis det er tilfældet, så er det her en fantastisk info til dig. Væggen herunder er nemlig en fotostat. Det er et tapet, der kan bestilles på mål, lige til at klæbe op på væggen med Multiklæber og lige til at hive ned igen når du bliver træt af den. Det er super nemt at have med at gøre!

Fotostaterne kan du altid bestille hos Beckers Farvecenter eller Colorama.