Mal grebene og lågerne i køkkenet

En køkkenopdatering starter ofte med maling, for hvad er i virkeligheden nemmere hvis man skal have helt nyt look derhjemme, end at starte med nye farver? Nye farver ændrer udseendet hurtigt og markant.

Vi malede køkkenlågerne i køkkenet her og vi tog grebene med, det var en pludselig indskydelse, og jeg synes det er blevet et super stemningsfult resultat. Lågerne med de malede greb giver en lækker helhedsoplevelse. Den flotte grå farve vi har brugt her hedder Sissal 559 . Den kan du købe i Beckers eller Colorama farvecenter.

TIPS:

  • Husk, at en skrå lakpensel er god at male lågerne med. Med den skrå børste opnår du nemmere helt lige linjer, og du undgår, at malingen løber og drypper. Har du glasdøre og vil male dem i to farver, slipper du for at bruge tape, hvis du har en rolig hånd.
  • Har du greb, som har siddet på køkkenlågerne længe, skal de renses grundigt inden for at fjerne fedt og for at få malingen til at hæfte ordentligt. Husk, at du opnår det bedste resultat, hvis du maler to gange!