Blidt og hvidt

Så kom sommeren, i fuld flor, med de smukkeste grønne planter, blomster og solskin. Vi snakker og snakker om farvede vægge denne sæson, og det er jo herligt, men når sommeren er her og blomsterne blomstrer, så finder jeg altså et hvidt rum ganske attraktivt. Måske er det fordi sommeren udendørs er så farverig med dens grønne trækroner og masser af farverige blomster, jeg bliver rigeligt stimuleret. Jeg er typen der elsker at have friske blomster stående fra haven eller grøftekanten på vej hjem fra job, og når de placeres i et hvidt rum, ja så er det som en smuk farvepallet på et hvidt lærred.

Sæt smukke grene med sprøde skud i klare glasvaser, det er så utrolig enkelt og meget smukt, særligt i et hvidt rum.

Vi har malet både væg og gulv i nogle fine hvide nuancer, som harmonerer perfekt med de bløde møbler, og det smukke træ.

Væggen hedder Mjölk 522 og gulvet er malet med Krita 501. Begge farver kan fås hos Beckers eller Colorama.