Fremhæv i stedet for at skjule

Der er visse elementer i en bolig som man ikke rigtig kan komme uden om, og de kan godt “drille” lidt, når man prøver at skabe og indrette et smukt rum. Radiatorer, synlige vandrør og røgalarmer er de grimmeste udfordringer. Jeg opfordrer til, at man accepterer disse elementer og inviterer dem med i indretningen. Lad os tage fat om en af synderne … nemlig: radiatoren.
Alle dem med hvide eller lysegrå radiatorer rækker hånden op! Jeg vil vædde med, at 99% af jeg sidder med hånden i vejret lige nu. Det er naturligt og meget typisk! Men hvorfor ikke male sin radiator? Jeg har altid undret mig over, at man (mig selv inklusiv) maler vægge i en farve, men bevarer radiatoren hvid… hvorfor ikke male den i samme farve som væggen? Hvorfor have en stor hvid firkant midt i en smuk farvet væg? Når man maler radiatoren samme farve som væggen, gør man den jo faktisk lidt usynlig.

Man kan også gøre det helt omvendt som her…L_Broste_SS17_0502

Jeg synes det er så frisk gjort at male radiator og vinduesramme i en lækker farve og så lade væggen stå hvid. Det viser virkelig accept og overskud, når man vælger at fremhæve i stedet for at skjule.

Billede kilde: Broste Copenhagen.