Flotte gulve

Lige om lidt har jeg ferie, og denne gang SKAL jeg have malet de gulve, som jeg så længe har talt om. Det drejer sig om min stue, der skal have hvide gulve.
Nogle vil mene det er synd, for vi har flotte gamle plankegulve, men nu har jeg set på dem i næsten 10 år. De ER flotte, men bare fordi jeg maler dem, betyder det jo ikke, at jeg aldrig kan gøre det om igen.

Vores stue er vores hjerterum, og vi tilbringer mange timer her. Vi har også kontoplads i stuen, så den skal kunne mange ting. Jeg er glad for kunst og har meget hængende, ligesom jeg også elsker skæve nips, bøger og anden pynt. Det er på baggrund af dette, at jeg vil male mine gulve hvide. Det giver en god helhed og ro, hvor imod trægulvene godt kan “larme” lidt i udtrykket. Og når jeg nu har så meget andet i mit hjem som “larmer” er gulvene et meget godt sted at “skrue” lidt ned. Jeg forstiller mig at min kunst på væggene træder endnu mere frem, når mine gulve bliver hvide, det glæder jeg mig til at opleve!

En anden gevinst ved at male mine gulve hvide er, at rummet bliver lysere. Lige nu suger mine trægulve alt lyset, og dagslys er ikke det vi har mest af i stuen. Den eneste ulempe ved de hvide gulve er nok, at man kommer til at se snavs meget tydeligt, men så må jeg bare frem med støvsugeren en ekstra gang om ugen.

Jeg har været gennem mange farveovervejelser inden jeg valgte hvid. Hvid er måske lidt kedeligt, når man nu også kunne vælge mintgrøn, turkis eller sort! Men jeg har besluttet det bliver hvid, for lyset og roens skyld!

Hvilken farve drømmer du om at male gulve i?

gulv-gulve-malede-mal-maling-gulvmaling gulv-mal-malede-geometrisk-gulvmaling gulv-sort-mal-indretning

gulv-maling-turkis

 

gulve-mal-malede-gulvmalingkilde: Pinterest.com

9 Comments Add yours

  1. Sara siger:

    Jeg havde malet trægulvene i min gamle lejlighed hvide, og jeg knuselskede resultatet!

    1. coloramaboligdromme siger:

      Uhhh Sara, det er jeg glad for at høre, jeg glæder mig også til at få malet de gulve:-)

  2. Vickie siger:

    Jeg har hvidt gulv i mit køkken. SMUKT – når det er nyvasket. Knapt så smukt dagen efter….

    1. coloramaboligdromme siger:

      Så håber jeg at det trods alt er det værd:-)

  3. Charlotte Krøijer siger:

    Lige et spørgsmål: kan man godt male lakeret parketgulve?

    1. coloramaboligdromme siger:

      Jeg høre lige vores specialist og vender tilbage Charlotte!

      1. coloramaboligdromme siger:

        Du kan godt male parketgulvet. Du skal blot slibe overfladen så den er mat og derefter vaske det grundigt i grundrens og afslutte med vand:-)

  4. Susanne siger:

    Hej!

    Tak for mange skønne indlæg, jeg læser med stor interessen;-)

    Kan du mon hjælpe med en oplysning/efterlysning på, hvilket guld, det blå er helt præcist?

    Bedste hilsner!

    1. Malene Marie Møller Hansen siger:

      Hej Susanne, hvis det er det turkise gulv du mener, så tror jeg enten det er malet med epoxy maling eller at det er et beton gulv:-) Tak for dine roser, vi er så glade for at du finder inspiration hos os.
      Kh. Malene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s