Beckers Maling

BREVKASSEN: “Hvilken farve skal vi male vores stole”

Hej Malene
Jeg er også super glad for at følge din fine blog – meget inspirerende 🙂 Eftersom jeg er ret vild med din stil, kunne jeg godt tænke mig at spørge dig til råds ang. et kommende gør det selv projekt…
Jeg har netop købt 6 fine gamle pindestole, som jeg gerne vil male… Men jeg kan simpelthen ikke bestemme mig for hvilke farver, jeg skal vælge. Min mand har nedlagt veto mod farven gul, som jeg ellers er ret vild med… Øv! Vi har snakket frem og tilbage, og vi kan ikke bestemme os for, om alle 6 stole skal have samme farve eller forskellige. Vi har også snakket om at male benene én farve (fx sort) og toppen en anden. Jeg har set dit indlæg “Mal en stol”, og de er super fine, men farverne er lidt for vovede til vores hjem. Stolene skal stå ved et sort bord på et sort og hvid stribet gulvtæppe. Har du et forslag til farvevalg? PS vi kan godt lide farver, men der skal bare ikke være cirkus i stuen 😉
Kh Kristine

Pindestol

Svar:

Kære Kristine

1000 tak for dine roser det glæder mig at du er glad for mine idéer og stil. Jeg synes jo, at det er skønt, at I har valgt at bryde det sorte og hvide med farver. Jeg ville forslå at male stolene i en blå nuance. Hvis I kan lide pastelfarver, så er pastelblå en rigtig fin farve til sort, det bliver meget delikat. I kunne også male stolene tone-i-tone, med dette mener jeg, at I vælger én blå som udgangspunkt til en stol, og så bevæger I jer enten mod lysere blå eller mørkere blå, for hver stol. I kan selv styre graden, -altså om det skal være nuancer, som ligger lige op ad hinanden eller om I vil springe et par nuancer over, så det er tydeligere, at stolene er forskellige. Som en ekstra detalje kunne i lade benene være umalede og lade dem stå i rå træ, det er super flot og meget hot lige nu! Håber at, du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen
Malene

Farveforslag:

Besøg Beckers og se hele farvekollektionen her