Sådan skaber du den perfekte billedvæg – Tips til ophængning

Billedvægge er trenden lige nu. Masser af prints i forskellige formater og skifterammer. Miks dem gerne med et par bogstaver, smukke postkort, grafiske illustrationer og en enkelt børnetegning. Sådan en billedvæg er med til at gøre dit hjem personligt.

Der er et par gode tricks, jeg gerne vil give dig til, hvordan du opnår et harmonisk og grafisk udtryk, uden det virker for rodet.

Når du laver din billedvæg, så sørg for, at billederne flugter enten for oven eller for neden, gerne begge dele, i en lige linje. De skal også flugte i hver side. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så lad det flugte fra venstre side.
Sørg for at der er nogenlunde lige mellemrum mellem hvert billede. Hvis din billedvæg skal hænge over et møbel (sofa eller skænk), så lad være med at centrere hele billedvæggen. Lad den flugte med møblets sider og hvis du ikke har nok billeder til at fylde ud med, så start igen fra venstre side ved møblets ”start”.

Bland ikke for mange udtryk sammen, og heller ikke for mange farver. Lad gerne et par farver gå igen i illustrationerne og skriv dig bag øret, at sorte og hvide illustrationer er gode til at skabe ro mellem farverne.

Jeg har illustreret et eksempel til dig, så du kan hvordan man skaber en flot og harmonisk billedvæg.

Se her, hvilke linjer jeg arbejder ud fra, så det hele flugter på rigtige måde.

(vær opmærksom på, at jeg har sat dette eksempel op uden at tage højde for billedernes oprigtige størrelse, blot for at illustrere tricks til ophængning)

Bonus info: hvis der er et par af plakaterne du er vild med, så kommer her en liste over hvem, hvad og hvor. Vi starter mod venstre (altid fra venstre… remember? 😉 Mintgrøn synstavle kan købes hos Etsy.com – billede med elg er af  Sandra Juto – Tegningen under er blot en børnetegning (hvis du skulle være i tvivl:-) De to bogstaver er blot sat ind af mig, men bogstaver kan fx. købes hos Superlove – Plakaten under er af Sarah Hvass og det samme er printet i den ovale ramme. Sarah Hvass’ kunst er unika, så disse værker kan være solgt. Sidste print med pistolerne er fra Etsy.com

3 Comments Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s